Materialer

Om Mere Omtanke …

Læder er et naturligt materiale og derfor bør det også behandles naturligt. Hos MO-denmark bidrager vi til bæredygtighed ved at bruge omtanke i alle handlinger.

Vores læder og skind bærer præg af dyrenes opvækst, liv og klima

De oksehuder vi bruger er fra kødkvæg, der har levet under dyrevelfærdskonceptet. Her står dyrenes naturlige behov og liv i fokus. Dyrene er fritgående og lever så stressfrit som muligt.

Huderne garves vegetabilsk – helt naturligt – fordi vi tror på ansvarlighed og mere omtanke overfor mennesker og miljø.

Og så ligger vi vægt på omtanke i design og skaber brugsprodukter, der giver mening. Håndværket spiller en stor rolle for vores lille enhed på Fyn, hvor vi tager ansvar for hinanden og vores medmennesker.

Om kernelæder og skind

Kernelæder er den mest naturlige læderform. Vores læder er vegetabilsk garvet – den mest naturlige form. Og vi efterbehandler kernelæderet med naturligt fedt, hvilket giver læderet en lys cognacfarve fra starten. Farven ændres i løbet af den første brugstid og bliver mørkere og patineret.

Om pleje af læder

Læderfedt forlænger læderets levetid og holder læderet blødt og smidigt. Fedtet påføres med en blød klud eller svamp. Lad det trænge ind et par timer. Tør evt. overskydende læderfedt væk med en ren klud. Behandlingen bør foretages ved stuetemperatur.

Indholdet i læderfedt fra MO-denmark er som følger: Vaseline, marvolie, ægte dansk bivoks og imprægnerende plantesaft. Vi tror på det naturlige valg.